NADA

NADA er forkortelsen for National Acupuncture Detoxification Association

NADA-behandling hjælper med at stabilisere organismen fysisk såvel som psykisk og kan bruges i alle situationer, hvor du har brug for stabilitet, herunder håndtering af stress, vrede, søvnproblemer, rastløshed, angst og uro. Behandlingen balancerer hurtigt dit nervesystem, og ofte vil du mærke markant forskel på dine symptomer fra du kommer ind ad døren, til du har modtaget behandlingen.

Oprindeligt er NADA en behandlingsmodel, der er udviklet i USA i 1970’erne, hvor NADA gennem mange år er blevet brugt til især afrusning af misbrugere. Metoden bruges til at lindre alle typer abstinenser, hvorfor den er et supplement til den medicinske behandling på dette felt. Siden har man observeret, at der er positive effekter på en lang række andre områder også. NADA er en standardbehandling, så ved en NADA behandling sættes små tynde sterile engangsnåle i de samme fem punkter i hvert øre. Der laves derfor ikke diagnose som ved en kropsakupunktur behandling. Forskning har vist at behandlingen giver størst effekt, hvis nålene sidder i i 45 minutter. Derfor sidder du i rolige omgivelser, i den tid behandlingen varer. Effekten af behandlingen øges, hvis man forholder sig roligt, mens man sidder med nålene i. Nogle bruger det til en pause fra snak og mobiltelefon og lukker øjnene. De fleste vil føle sig afslappede under behandlingen og nogle falder i søvn, hvilket er helt naturligt.

Website af lakes.dk 

 

Foto af fotograf@sinefiig.dk

Jeg er RAB/registreret alternativ behandler gennem DAKOBE/Danmarks komplementære behandlere